Typer af ”almindelige” backside-belægninger

Typer af ”almindelige” backside-belægninger

Typer af ”almindelige” backside-belægninger

Selvom man har gjort det klart med sig selv, at man gerne vil spille med almindelige belægninger, hvor knopperne ikke vender ud af (backside-belægningerne). Er der stadig enormt mange forskellige slags at vælge imellem. Det kan være enormt svært at få overblik over dem alle - derfor kommer der her fire overordnede grupper man kan dele belægningerne ind i, og nogle eksempler fra hver kategori.

Tensorbelægninger
I moderne bordtennis er dette nok den mest benyttede type af belægning. Svampen er meget ”opspændt”, hvilket betyder, at belægningen producerer enormt meget fart af sig selv, også uden at spilleren egentlig behøver at gøre særligt meget. Denne slags belægning har stadig rigtig godt greb i overfladen, men deres store styrke ligger helt klart i skabelsen af fart.

Nogle eksempler på tensorbelægninger:

  • Tibhar MX-P (en virkelig klassiker, som har været enormt populær de senere år).
  • Donic Bluestar A1 (Benyttes pt. af Waldner og tidligere af Anders Lind. Efter min mening en af de tensorbelægninger, som er af højest kvalitet på markedet).
  • Andro Rasanter (her får du en lang række forskellige belægninger, som kan dække behovet for stort set alle spillere).

Kinesiske belægninger
Modsat tensorbelægninger har disse belægninger en exceptionelt hård svamp, der gør, at de næsten ikke tilfører noget fart til bolden uden, at man selv slår til. Samtidigt har de en meget klæbrig overflade, som gør, at man kan producere meget skruede bolde. Hvis man vil have det bedste ud af disse belægninger, kræver det en stærk fysik og en god teknik (nogle vælger også, at se dette som en fordel, da det tvinger en til at fokusere på udvikling af korrekt teknik).

Den absolut mest kendte kinabelægning er:

Hybridbelægninger
De seneste år har hybridbelægninger spredt sig enormt hurtigt på markedet. Her har man forsøgt at tage det bedste fra både tensorbelægningerne og de kinesiske belægninger. Man har altså lavet en belægning med en meget klæbrig overflade, men samtidigt en hurtigere svamp, så det er nemmere at skabe fart. Efterhånden benytter stort set alle professionelle spillere disse belægninger, da det tyder på, at de simpelthen faktisk bare er bedre på alle de vigtigste parametre (i hvert fald på topplan) end tensorbelægningerne.

Eksempler på hybridbelægninger er:

  • Andro NUZN 50/55 (måske den bedste hybridbelægning på markedet pt. - uovertruffen skru og kontrol kombineret med passende fart).
  • Tibhar K3 Hybrid (benyttes af de franske Lebrun-brødre - er absolut også en fantastisk belægning, men har lidt problemer med holdbarheden).
  • Xiom C55 (benyttes af Hugo Calderano fra Brasilien - god belægning med enorm stabilitet).

Klassiske belægning
Til sidst har vi de klassiske belægninger. Dette er på en måde et efterladenskab fra tidligere tider, hvor man ”limede” sine belægninger. Til nutidens spil er disse ofte for langsomme, men for begyndere kan de stadigvæk være rigtig fine at starte med pga. deres store kontrol og sikkerhed.

Eksempler på klassiske belægninger: