Truls Möregårdh - det svenske mirakel!

Truls Möregårdh - det svenske mirakel!

Bedste bordtennisbat - Hvad skal jeg vælge? Læs Truls Möregårdh - det svenske mirakel! 4 minutter

Skrevet af Nikolaj Boisen

 

Truls Möregårdh var et stort talent fra en tidlig alder. Allerede som 13-årig havde han nogle store internationale succeser. I 2016 vandt han Top-10 Youth som kun 13-årig. Som 14 og 16-årig kom han i finalen i junior verdensmesterskaberne. I 2017 og 2018 var han var han den bedste junior spiller i verden og deltog derfor i Junior OL i 2018 i blot en alder af 17 år. Her var han istand til at nå hele vejen til kvartfinalen. Truls har virkelig gjort sin del for at blive så god som muligt. Da Truls var 12 år flyttede hele hans familie til Eslöv for at han kunne skubbe sin karriere til det næste skridt. I 2021 havde Truls et godt år resultatmæssigt han vandt nemlig det svenske mesterskab og senere til VM kom han i finalen mod kinesiske Fan Zhendong og ender med en sølvmedalje. En speciel ting Truls er, at han ikke spiller ligesom nogen andre. Hans spillestil er super unik. Han har en kreativitet som han får brugt på den helt rette måde i sit spil. Det er også det der gør det svært at spille mod ham, fordi man ikke ved hvad man skal forvente om ham. Truls gør ofte de ting som man ikke troede han ville gøre. Truls er en éner men mange mennesker sammenligner ham med svenske Jan Ove Waldner, som er en stor legende indenfor bordtennis . Waldner var en af de første til at spille kreativt og anderledes bordtennis.

Som 11-årig stoppede Truls til fodbold og tennis for at blive den bedste bordtennis spiller i verden og allerede 2 år efter var han blandt de bedste i Europa, dette beviser også bare at Truls havde et kæmpe talent og et kæmpe potentielle. Truls udtrykker sig selv meget på banen og kan godt have svært ved at styre sine følelser. Nogle opfatter det som arrogance, men Truls siger selv, at det er fordi han er meget passioneret omkring bordtennis og gerne vil gøre sit bedste hver gang.

Cybershape battet: Truls "hemmelige" våben:
Det startede som et hemmeligt projekt i to år. Ingen måtte vide, hvad de havde gang i. Som 19-årig var Truls Möregårdh endelig klar til at vise bordtennisverdenen, hvad de havde opfundet. Men folk var skeptiske og grinte af ideen. Alligevel gav det et sensationelt VM-sølv i 2021. Senere blev det også til OL sølv og vil alle tale med ham og høre til det sekskantede bat.

Vi spoler tiden fem år tilbage. CEO'en for det svenske bordtennisfirma Stiga spurgte, hvorfor battene egentlig skulle være runde. Det spørgsmål startede to års hemmelighedskræmmeri, hvor kun en lille lukket gruppe kendte til projektet om at revolutionere bordtennisbattet. Og Stiga havde én særlig spiller i tankerne: Den daværende teenager Truls Möregårdh. Det her bat har sendt Truls Möregårdh ind i verdenstoppen.  Svenskeren måtte underskrive en fortrolighedserklæring, før han kunne se og røre det vilde sekskantede bat. »Der var meget 'tys, tys'. Jeg vidste intet om det. Hvad foregik der?« husker legenden Ulf Carlsson, der selv havde kontrakt med Stiga. »Da jeg først prøvede det, tænkte jeg, 'hvad fanden er det her?' Det var utroligt,« fortsætter han. Men det var Truls Möregårdh, der for alvor gav battet verdens opmærksomhed, da han ved VM i 2021 bragede igennem og snuppede VM-sølvet. »Der var rigtig mange, der grinte af mig i første omgang,« husker Truls Möregårdh om øjeblikket, da han første gang pakkede battet ud af tasken til offentligt skue.»Jeg følte med det samme, at det var et rigtig godt bat, men vi vidste også, at alle ville kalde det et PR-stunt,« siger han. 

Men et er sikkert. Cybershape battet er kommet for at blive.