Her for lidt over en uge siden blev sæsonens måske vigtigste ungdomsturnering, Youth Masters, i Danmark afholdt. Her hos Bordtenniseksperterne har vi gennem et stykke tid sponsoreret den meget talentfulde Emil Hasselbalch fra Amager bordtennisklub. Udover at være en meget rar ung mand, så er han også så god en bordtennisspiller, at han gik ubesejret igennem turneringen. Nu kan han i hvert fald for en stund, kalde sig Danmarks bedste ungdomsspiller i sin aldersgruppe. Efter turneringen havde vi fornøjelsen af et lille interview med Emil både om hans tilgang til spillet og selvfølgeligt hvilket udstyr han spiller med.
1. Hvordan var din optakt til turneringen? Masser af selvtillid og skadefri mv?
Op til Youth Masters havde jeg klarede det tvivlsomt i nogen af de holdkampe jeg havde spillet og været lidt svingende, så ugerne op til Youth Masters havde jeg ikke så meget selvtillid. Derfor trænede jeg også ekstra meget for at få en god følelse i kroppen og noget selvtillid af nogen gode trækninger. Det hjalp og jeg fik noget af min selvtillid tilbage. Ugen op til Youth Masters var jeg forsigtig. Det værste der kunne ske var at jeg blev skadet, så jeg holdte lidt igen i særligt styrketræning.
2. Ændrede du noget på de afgørende bolde i denne her turnering ift. tidligere? Tog du flere chancer? Hvorfor vandt du alle kampe?
Jeg tror at grunden til at jeg gik ubesejret igennem den her turnering ikke kun var pga. at jeg spillede godt, men fordi at jeg var virkelig god på den mentale del af spillet. Jeg svarer også på det senere, men jeg havde forberedt mig rigtig godt mentalt til den her turnering og havde arbejdet og haft fokus på det mentale op til turneringen. Det var ikke sådan at jeg vandt alle mine kampe overlegent eller spillede godt i dem alle, men der er i de kampe man skal have et stærkt mindset og godt mentalt. Der var gange hvor jeg var bagud i sæt eller bagud i femte, men hvor jeg kommer igen og vinder. Der ud over spillede jeg rigtig godt taktisk og havde en game plan i ale kampe.
3. Har du haft fokus på - og lagt arbejde i - den mentale del af spillet?
Ja, det har jeg i hvert fald.
Den mentale del af spillet er virkelig vigtigt og mange undervurdere effekten af at have et godt mentalt mindset. Jeg har arbejdet rigtig meget på at håndtere min nervøsitet her i de sidste par måneder pga. jeg altid har været nervøs lige så snart at det bliver tæt i en kamp jeg spiller. Men det fokus og arbejde jeg har lagt i det mentale har virkelig betalt sig og hjulpet mit spil meget. Nu tør jeg at spille aggressivt ved 9-9 i stedet for at blive nervøs og passiv.
4. Hvad er dine planer for de komne 2 år?
Jeg har lidt forskellige mål for fremtiden som jeg håber at jeg kan opnå. Internationalt vil jeg rigtig gerne med til nogen af de store internationale turneringer såsom NETU, EM eller VM og forhåbentligt også klare mig mig godt samtidigt. Jeg vil også prøve og få en kontrakt med en internationalklub som jeg kan spille for, men også bare træne i. Nationalt vil jeg gerne vinde nogen medaljer til DM, både for senior, U21 og U19. Jeg vil også rigtig gerne fortsat være en del af det danske U19 landshold.
5. Hvad mangler du at forbedre for at kunne blive Junior Europamester?
Der er nok mange ting der skal forbedres for at vinde europamesterskabet, men der er helt klart nogen ting som jeg skal have ekstra meget fokus på. Det er især min fysiske form og forståelse for spillet.
Omkring det fysiske er det især eksklusivitet jeg gerne ville arbejde på. Det er fordi at lige nu er mit spil meget bygget op på serv-retur og boldsikkerhed, men lige så snart at jeg møder nogen større og bedre spillere som jeg kommer til, mangler jeg stadig noget power til at slå forbi dem eller vinde over dem.
Når jeg taler om forståelse af bordtennis taler jeg om det taktiske aspekt. Det har været en af mine helt store svagheder i de mange år jeg har spillet, men er nu endelig begyndt at blive bedre. Det at min taktiske forståelse er blevet bedre kan jeg 100% mærke, både hvordan jeg tænker under kampen men også på de resultater der kommer ud af det.
6. Hvad er et godt bat for dig?
Jeg har eksperimenteret meget med forskellige battræ og belægninger og det jeg er kommet frem til er at et godt bat for mig er et bat med meget kontrol og skrue. Min spillestil er meget boldsikkerhed, skrue og spil fra mellem-distancen, og derfor synes jeg, at blødere belægninger passer rigtig godt til mig. Jeg er også begyndt at spille med lidt mere klistrede belægninger for nyligt hvilket gør at jeg kan få endnu mere skrue i bolden end jeg havde før. Lige nu passer Tibhar K3 FX Hybrid mig rigtig godt.
Som jeg også nævnte kan jeg godt lide at have meget kontrol over mine slag og derfor spiller jeg uden carbon i mit battræ. Det kan være en ulempe fordi man ikke nødvendigvis kan slå lige så hårdt som man kan med carbon, men jeg synes at det giver mere kontrol ikke at have det, så derfor har jeg det ikke endnu.
Hvis du også kunne tænke dig at vinde Youth Masters næste gang, så kan du også prøve Tibhar K3 FX Hybrid her: https://www.btex.dk/products/tibhar-hybrid-k3-fx?











