Torsdag d.22-08-2019 | 0 kommentarer

Bordtennisbat til begyndere

Pas godt på begynderne..

Nye håbefulde unge bordtennisspillere tripper forventningsfuldt for at komme igang med bordtennissæsonen. Men snart vil virkeligheden gå op for dem....Bordtennis er slet ikke så let, som de havde drømt om. Faktisk er det temmelig svært - ikke mindst når man lige er startet.

Et godt råd til begyndertrænerne er at holde lidt igen med den gamle opskrift på bordtennistræning, når de nye spillere skal underholdes...nemlig ØVELSER.

De gamle og velkendte øvelser er for svære for børnene. Bolden kører kun på bordet i få sekunder ad gangen og ofte helt uden at have noget med øvelsen at gøre. Børnene begynder forståeligt nok at kede sig. Lidt lige som når man giver op efter 2 minutter med rubiksterningen.

Men skal børnene ikke bare tage sig sammen og acceptere, at det tager tid og kan være kedeligt at blive god til noget? Måske, men bordtennissporten slås med et stort frafald af ungdomsspillere, som stopper inden de bliver grebet af sporten. Så der er meget at vinde ved at tilbyde et bedre produkt til børnene.

Og vi kan gøre det bedre! Bordtennistræning for begyndere kan skrues sammen på anden vis end gennem ensidig og slavisk gentagelse af øvelser, som børnene ikke er i stand til at udføre.

 

Her er nogle tips:

 

  • To begyndere skal helst ikke spille for meget med hinanden. Bolden vil kun være i spil få sekunder ad gangen og det er altså lidt kedeligt. Børnene mister koncentrationen og senere helt interessen for bordtennis.

 

  • Kinatræning eller robottræning er godt. Der er mere aktivitet og mange flere gentagelser. Børn kan køre kinatræning med hinanden. I starten kan de kaste bolden med hånden. Forældre kan også deltage i træningen som kinatrænere.

 

  • Èn træner er i udgangspunktet for lidt til at køre en ungdomstræning. Jo mindre øvede spillerne er jo mere har de brug for støtte ude ved bordene. Med 2 trænere er der mere overskud til både at holde struktur og samtidig være nærværende.

 

  • Brug stationstræning. Spillerne rokerer i grupper rundt til stationer, hvor der er et klar fokus og en klar opgave. En station kunne til eksempel have fokus på benarbejde. Gruppens spillere modtager på skift kinatræning. Ved en anden station kunne handle om præcision, hvor spillerne skal ramme plastikglas på bordet. Andre emner kunne være: Skru, forhindringsbare, løb, robottræning mv. 

 

..og ja, så er der også det med battet. Lidt for mange begyndere står med bats helt uden skru. Det gør det bestemt ikke lettere, at blive begejstret for verdens sjoveste spil. Med Startbattet får begynderen derimod både stor kontrol og god skru og dermed meget bedre betingelser for at blive grebet af sporten..

https://www.btex.dk/inzone-zero-andro-start.html