Søndag d.01-09-2013 | 0 kommentarer

Om Battræ

Battræet er den vigtigste del af battet. Det er battræet der skaber det færdige bats helt grundlæggende egenskaber, og definerer hvilken spillertype battet er bedst egnet til.

Battræ er lavet i krydsfinér (typisk 5 eller 7 lag træ) af forskellige træsorter. Enkelte battræ indeholder også et eller flere lag kunstfibermateriale som fx glasfiber, carbon eller zylon.

Allroundbattræ

Langt de fleste bordtennisspillere bruger allroundbattræ. Allroundbattræ er kendetegnede ved at være lavet af relativt bløde træsorter. Dette giver lang boldkontakt (og dermed lang tid til at styre bolden), og gør også, at battræet vibrerer lidt mere, hvilket gør, at man tydeligt kan mærke boldtræffet – begge dele sikrer rigtigt god boldkontrol.
Allroundbattræ kan benyttes af alle typer spillere – og på alle niveauer. For nye bordtennisspillere, som er ved at lære grundteknikken, er allroundtræ den eneste rigtige løsning, men også spillere på højt niveau kan have fordel af den lange boldkontakt – især hvis de i højere grad satser på at vinde point på skru, variation og placering end på kraft.

Allroundbattræ deles ind i to kategorier: ALL og ALL+. Indtil for ca. 10 år siden var ALL det klart mest populære, men da bordtennisreglerne blev lavet om, og bolden gjort lidt større og tungere blev de klassiske allroundtræ for bløde og vibrerende for de fleste øvede bordtennisspillere.

Derfor er de lidt hurtigere og mere stabile ALL+ battræ blevet langt mere populære. ALL+ battræ er typisk lige så bløde som klassiske allroundtræ, men finéren er lavet lidt tykkere, hvilket giver mere stabilitet og fart – men stadig lang boldkontakt.

For langt de fleste øvede bordtennisspillere giver ALL+ derfor en fordel i forhold til ALL, men også for begyndere og letøvede kan ALL+ være en rigtig god løsning, og hjælpe med til at udvikle en mere afslappet teknik. Dog kan de hårdeste og hurtigste ALL+ træ give begyndere/letøvede for kort kontakttid.

Offensive battræ

Sammenlignet med allroundbattræene er offensive battræ lavet af hårdere træsorter, og finéren er ofte tykkere. Dette gør træet hårdere og stivere, og giver færre vibrationer. For spillere der ikke spiller så hårdt på bolden, er offensive battræ svære at spille med: Kontakttiden bliver kort, og det bliver svært at mærke boldtræffet. For trænede bordtennisspillere, der spiller hårdere og med mere kraft, får de stive offensive træ den helt rigtige belastning til at give netop den mængde vibration, der gør at spilleren kan mærke boldtræffet helt præcist – for disse spillere vil allroundtræene til gengæld være for bløde, og føles upræcise. Med den rigtige fart i battet, kan man derfor opnå bedre kontrol med et offensivt battræ end med allround, men det kræver mange års træning.

Offensive træ er inddelt i 3 kategorier:

OFF- der er lidt hårdere end allround. OFF- kan være en god løsning for mange øvede offensive spillere – både unge spillere der træner meget, og voksne motionsspillere der har spillet bordtennis i mange år.

OFF der er hårdere og stivere end OFF-. OFF er det mest brugte blandt spillere på eliteniveau, men kan også bruges med succes på lavere niveau.

OFF+ som er ekstremt hårde battræ. Primært spillere på aller højeste niveau har fordel af OFF+ battræ, men også spillere på lidt lavere niveau, som har en ekstremt aggressiv spillestil, eller måske  spiller langt fra bordet, kan have fordel af OFF+ battræ.

Defensive battræ

Defensiv bordtennis dækker over mange forskellige spillestile:

Den klassisk defensivspiller, som spiller langt fra bordet, og forsvarer sig med underskruede bolde, og som vinder sine point på sikkerhed, skru – og ikke mindst variation af skruen.

Den moderne defensivsspiller, som kombinerer de defensive teknikker med et kraftfuldt angrebsspil med (især) forhånden.

Blokeringsspilleren der lader modstanderen loope, men forsvarer sig tæt på bordet.

På samme måde er der forskellige typer battræ til defensive spillere:

DEF der er beregnet til den klassiske defensivspiller, er lavet af bløde træsorter – faktisk typisk lidt blødere end ALL-træene. Samtidig er spillefladen lidt større, hvilket giver bedre kontrol i spillet på afstand af bordet.

DEF+ er beregnet til den moderne defensivspiller, og er lige som DEF med lidt større spilleflade og lavet af bløde træsorter. DEF+ er dog lidt hurtigere – ca. som ALL eller ALL+ - for at give bedre tyngde i angrebsslagene.

Da de defensive battræ har større spilleflade end de øvrige typer battræ, er de lidt klodsede i spillet tæt ved bordet, så derfor anbefaler BTEX kun defensive battræ til spillere, der spiller langt fra bordet.

Blokeringsspillere vælger typisk allround eller offensive træ. Da skru normalt ikke er et af blokeringsspillerens våben, er det ofte en god idé for denne type spillere, at vælge relativt hårde battræ. Dog er der en del spillere, der spiller blokeringsspil med lange knopper eller anti spin tæt ved bordet. For denne type spillere er det ofte en fordel med et battræ med lav fart og maximal kontrol, men samtidig med normal eller kun lidt større spilleflade. Til denne type spillere findes der en helt særlig kategori battræ: ALL-.

Greb

I bordtennissporten skelnes der mellem følgende 5 typer greb:

  1. LIGE
  2. KONKAV
  3. ANATOMISK
  4. KINESISK PENHOLDER
  5. JAPANSK PENHOLDER
 

De sidste to kategorier bliver stort set ikke brugt i Danmark, da 99% af de danske bordtennisspillere spiller med europæisk batfatning. I mange danske bordtennisklubber og på de danske landshold, er der tradition for at vælge lige håndtag, men i store bordtennisnationer som Tyskland og Kina er konkav den mest populære løsning (i Kina dog sammen med kinesisk penholder).


Der er fordele og ulemper ved alle de forskellige typer greb, fx er det generelt lettere at udvikle en god baghånd med lige greb, og en god forhånd med konkavt greb, men hos BTEX er vi af den opfattelse, at det vigtigste er at battet ligger behageligt i hånden, og at håndtaget har den rigtige størrelse. Det er vigtigt, at battets facon og størrelse ikke forhindrer spilleren i at holde afslappet på battet. En god regel er, at langefingeren kun næsten/akkurat kan nå håndfladen, når man holder om battet – kan man nå meget længere er håndtaget for lille, kan man slet ikke nå rundt, er det for stort. Begge dele kan gøre, at man spænder i hånden, og dermed bliver boldfølingen dårligere. Et håndtag i forkert størrelse kan desuden i sjældne tilfælde give skader (golf-/tennisalbue og overbelastningsskader i arm- og skuldermuskulaturen).

Bemærk at det både er håndens størrelse, og den måde man holder på battet, der afgør hvilken størrelse og facon håndtag der er den rigtige. Når man har købt nyt bat, kan det ofte være en god idé at slibe håndtaget en anelse til med sandpapir.

Vægt

Der er både fordele og ulemper ved at både tunge og lette bat. Det er altså ikke nogen fordel med et så let bat som muligt! Generelt kan man sige at:

1: Det er en fordel med et let bat, hvis man spiller tæt på bordet. Det giver mulighed for at reagere hurtigere, og få fart i battet med en kort bevægelse.


2: Det er en fordel med et tungere bat, hvis man spiller langt fra bordet. Her er der nemlig masser af tid til at lave et længere sving, og det tungere bat giver mere tyngde. Spiller man defensivt med underskruede slag langt fra bordet, giver et tungt bat endnu en fordel: Tyngdekraften hjælper til med at få endnu mere fart i battet!

3: Mere fysisk styrke gør at man kan håndtere et tungere bat. Børn skal derfor have lettere bat end voksne.

4: Er battet for tungt, kan det være svært at udvikle den rigtige teknik, da belastningen af muskulaturen bliver for stor, når albuen flyttes væk fra kroppen.

5: Et bordtennisbat vejer typisk mellem 150 og 200 gram. Træet er kun ca. halvdelen – belægningen betyder også meget! For de fleste voksne spillere, der spillere tæt ved bordet passer et bat på 180-190 gram fint – for defensivspilleren gør det ikke noget, at det vejer lidt mere. For mindre børn skal battet helst ikke veje mere end ca. 160 gram