Fredag d.09-02-2018 | 0 kommentarer

Hvordan bliver man bedre til bordtennis?

Vi har taget en snak med Peter Sartz om, hvad der skal til for at blive en topspiller i bordtennis

 

Hvad er vigtigst for at blive topspiller: Talent eller træning?

 

”Der kræves utrolig meget træning for at komme i verdenseliten. Man skal også have talent, men hårdt og professionelt arbejde er nødvendigt. Man må forvente 5-10 års hårdt arbejde for at nærme sig sit max. Hvis man har meget talent, kan det tage ca. 5 år, men har man mindre talent skal man bruge op imod 10 år. Det er typisk for de europæiske topspillere, at de først topper, når de nærmer sig 30 års alderen. Det er fordi de ikke har samme træningsmængde i kroppen, som asiaterne. Asiaterne træner allerede hårdt fra 5 til 11 år. Europæerne begynder først at træne hårdt omkring 12 års alderen.”

 

Hvor meget træner en topspiller på en dag?

”Med bordtennis- og fysisk træning og fysioterapeutisk-behandling, bliver det 5-6 timer om dagen. Det gør han mandag til lørdag holder fri så fri søndag. Når der er kampe, skæres træningsmængden lidt ned. I kampperioder ligger træningsmængden 20-25 timer og i rene træningsperioder på 25-30 timer.”

 

Hvordan foregår en træning

”Inden hver træning laver vi en fælles gennemgang, hvor det bliver ridset op hvad formålet med øvelserne er. Der er fokuspunkter, som alle spillerne arbejder med. Den enkelte spiller har selvfølgelig ting, som han eller hun specifikt skal fokusere på. Det er faktisk her man ser, om den enkelte spiller har talent, dvs. om spilleren hurtigt lærer sig nye ting. Dem som lærer hurtigt, er ofte glade for at udvikle nye ting. En karriere er lang for de fleste, så for at det fortsat skal være sjovt, er det nødvendigt at arbejde med udvikling. Men det er en kompleks balance for ofte er det de ting, som er kedelige i træningslokalet, som giver de bedste resultater i kamp. Det er vigtigt for spillerne at forstå, at der er sådan; mange ting som skal ske per automatik i boldene, fordi man har ikke tid til at tænke. Sker tingene automatisk er det faktisk også lettere at spille taktisk.”

 

Hvad er vigtigst for en ung spiller, som gerne vil god?

 

”Det er klart, at de skal spille meget bordtennis, men hvis de i en tidlig alder kan forstå vigtigheden af fysiske træning, så er der vundet meget. Skal man spille meget bordtennis uden at blive skadet, så kræves der en god fysik. Yderligere kræves stærke ben for at have et godt benarbejde, hvilket er uhyre vigtigt i topbordtennis. Man skal kunne bevæge sig godt i både dybdeled og sideled. Og for ikke at blive skadet, så er en stærk mave-, ryg-, bryst- og skuldermuskulatur nødvendig Pga. de mange gentagelser i træningen ser man mange skulderskader, når man øger træningsmængden. Når man træner meget og man har god fysik, bliver det også lettere at koncentrere sig og holde til 2 træningspas om dagen. Hvis man ikke kan klare 2 pas om dagen, så er det fordi, man ikke synes, at det er sjovt nok, eller fordi man ikke er i tilstrækkelig god fysisk form.”

 

Skal vi i Danmark fokusere på færre øvelser eller på mange forskellig øvelser?

 

”Det er helt klart bedst at køre færre øvelser og virkelig få styr på disse. Egentlig behøver man ikke flere end 4-6 øvelse, som man kører hele sit liv. I den enkelte øvelse kan man så træne de forskellige ellementer. Eksempelvis ved ”Falkenberg”, kan man starte på forskellig vis: Kort underskruet serv, langt stik i baghånden, åbning, og så kører man Falkenberg. Alternativt kan man køre kort serv, flip, og så Falkenberg osv. Man kan også køre den med 1 baghånd, 2 gange baghånd eller 3 gange baghånd. Man skal tænke lidt over hvilke 4-6 øvelser, som er væsentlige for at nå langt, og så arbejde med dem i lang tid.”

Hvilke 4 øvelser er dine favoritter?<

 

”Øvelser som har forflytninger er vigtige. Falkenberg har det meste. En anden øvelser er frit spil mod baghånden, hvor den ene spiller får den frit over hele bordet, men kun spiller til modstanderens baghånd. Den kan ligesom Falkenberg startes på forskellige måder. Så er der serve-moment-øvelsen, hvor man server kort. Modstanderen lægger den enten kort i forhånd eller stikker/flipper langt i baghånden. Derefter er der frit spil. Internationalt starter 70% af boldene på denne måde. Så på disse punkter skal man være klar. En god variation i øvelsen er retningen af angrebet, når man modtager bolden lang i baghånden. Den sidste øvelse, som jeg vil nævne, var en af Jan Ove Waldners favoritter. Man looper med forhånden med 70% kraft fra forhåndshjørnet. Loopet placerer man enten til modstanderens baghånd eller forhånd. Pludselig blokerer modstanderen til baghånden og så er der frit spil.”

 

Hvad skal almindelige motionister gøre for at blive bedre?

 

Motionisterne rundt omkring i klubberne spiller mere kamp end træning. Vil de forbedre sig, skal de begynde at træne mere regelmæssigt. Måske bruge 75% af tiden på øvelser og 25% på kamp. Noget af det bedste man kan gøre er at få træneren til at køre noget kinatræning med sig. Hvis man har en personlig træner kan man nå meget længere. Regelmæssig kinatræning er det bedste man kan gøre for at udvikle sig hurtigt. Hvis klubben ikke har en træner til at køre kinatræning, så må spillerne lære at køre kinatræning med hinanden. Alle klubber burde have et træningsbord, hvor der ligger mellem 2000 3000 bolde til kinatræning. Det er ikke et spørgsmål om omkostninger, for det koster ikke så meget ekstra for medlemmerne i kontingent i forhold til den kvalitet, man får i træningen. Jo højere kvalitet, vi får i træningslokalet, jo større interesse får spillerne for sporten. En af årsagerne til at unge stopper med bordtennis, er at kvaliteten i klubberne er for dårlig. Kvalitet koster selvfølgelig penge, men hvis vi skal op af kælderen må vi forbedre os.”