.jpg)
Tiden efter limforbuddet.
Limforbudet
Fra sæsonstart 2008 må der ikke længere limes – hvad gør man så?De sidste par måneder har jeg prøvet at finde ud af hvad jeg ville gøre i den kommende sæson. Min skepsis overfor de nye ikke limer belægninger var stor, så udgangspunktet for mig var anvendelse af booster lim og så blive ved med at anvende de samme belægninger.
Jeg anvendte derfor Stigas booster i starten. Den er nem at bruge og effekten er fin (Virker efter ca. 1,5 time). Der opstod dog et problem, det var som om at belægningerne blev MEGET hurtigt slidte i forhold til antal minutter i hallen..Jeg oplevede to gange at en belægning jeg kun havde spillet med få gange alligevel var fuldstændig slidt ned.
Samtidigt med dette problem, begyndte der at opstå rygter om, at også booster ville blive ulovligt.
Denne usikkerhed på hvilket materiale der reelt var lovligt at anvende fik mig til at kigge på de nye ikke limer belægninger – for hvorfor bruge tid på at lære at anvende booster hvis det alligevel bliver ulovligt..
Jeg har derfor testet 3 forskellige belægninger uden lim.
Alle belægninger er sat på battet udelukkende ved hjælp af tyk lim uden effekt.
Butterfly Tenergy, Andro Roxon og Stiga Booster TP (alle 3 i forhånden).
Fælles for alle belægninger:
• I forhold til tidligere limede belægninger er alle disse 3 lidt langsommere, og har en lidt højere kontrol. Jeg må dog sige at jeg var overrasket over hvor meget fart der trods alt er kommet i belægningerne.
• Den lavere fart vil efter min vurdering gøre det nemmere at holde returen kort, og øge kvaliteten af åbninger med skru – så for alle os ”mellem niveau spillere” – kan man håbe på dueller med flere slag end tidligere.
• Når man kommer væk fra bordet kræves der større bevægelse med armen for at opnå den ønskede fart.
• Jeg er spændt på hvor lang tid belægningerne holder, jeg har pt. Spillet/trænet ca. 8 pas med min Stiga Booster TP, og den er stadig ganske god (I løbet af ca. 1,5 måned)
Herunder vil jeg forsøge at sammenligne de 3 belægninger.
Den hurtigste: Butterfly Tenergy.
Den mest skruede: Stiga Boost
Mest kontrol: Stiga Boost.
Den hårdeste: Butterfly Tenergy.
Den blødeste (og mest effekt): Andro Roxon
Noter om de 3 belægninger:
Andro – Roxon:
Meget blød belægning, der minder om nogle af de blødere limer belægninger.
Ikke særligt hurtig.
Stiga – Boost:
Mellemhård belægning, der har meget skru og en god kontrol. Jeg synes at den er rigtig god at serve med, såvel som god til åbningsloop med skru. Jeg har personligt valgt denne belægning til den kommende sæson.
Butterfly -Tenergy
Hård belægning der generelt er rigtig god. Den er meget kontant, hvilket nogle gange giver nogle lidt ”mærkelige” blokeringer. Den kræver at man generelt ”går over bolden” også i blokeringsspillet..
Jeg vil tro at de fleste topspillere vil vælge denne belægning som den bedste af de mulige belægninger pt.
Tendenser i spillet:
• Den lidt manglende fart i belægningen giver mulighed for at skifte til et lidt hurtigere træ. >Derfor vil jeg tro at vi også kommer til at se en tendens til at flere spillere vælger et lidt hurtige træ end tidligere.
• Det defensive spil får bedre muligheder end tidligere, så her forventer jeg at se flere defensive spillere blande sig på topniveau.
• Duellernes varighed vil stige, da det bliver lidt sværere at afgøre bolden.
Det bliver spændende at se hvad det nye tiltag bringer
Anders Kliver
Se også
Produkter
Stiga Boost TC
Tempo: 101 Skru: 100 Kontrol: 85
Læs mere
Stiga Boost TP
Tempo: 106 Skru: 100 Kontrol: 80
Læs mere
Stiga Boost TC
Tempo: 101 Skru: 100 Kontrol: 85
Læs mere
Stiga Boost TP
Tempo: 106 Skru: 100 Kontrol: 80
Læs mere







