Test af Donic Coppa J.O. Platin
Test af Donic Coppa J.O. Platin
Henrik Laxby - som bl.a. er dansk mester for herre junior - testede i vinter de dengang helt nye Coppa JO Gold for os. Dengang var han ganske godt tilfreds med Coppa JO Gold, men valgte alligevel at bruge den almindelige Coppa og behandle den med booster. Nu er boosteren blevet ulovlig, og Henrik har i stedet valgt at benytte den nye Coppa JO Platin. Vi har fået Henrik til at skrive lidt om sine erfaringer med sine nye belægninger:

"Mine erfaringer med de nye Coppa Platin belægninger er overraskende gode.
Jeg spillede med Coppa (med speed optimizer) før, men med de nye belægninger fra Donic, synes jeg ikke, der er stor forskel, og det er dejligt at slippe for at bruge boosteren, da det var noget der tog lang tid om at tørre, og man ikke havde ens bat hver gang.
Det her virker nemmere og nu efter et par gange til træning, synes jeg meget godt om dem.
De kan bruges både i forhånd og baghånd og er klart det bedste supplement til et ”limer-bat”, jeg har prøvet.

Jeg synes, at de er en del bedre end de tensor-belægninger, jeg tidligere har prøvet, da de er noget hurtigere og lidt hårdere.
Problemet med de gamle synes jeg var, at de var for bløde og for langsomme, i forhold til Platin belægningen, som virker til at være en forbedret udgave af en tensorbelægning.

Elitespillere i Brøndby er også skiftet over til de nye tensorbelægninger, og det har da taget tid at vænne sig til for os alle sammen, men med tiden bliver det mere og mere normalt, og man glemmer ofte, at man spiller med det nye materiale. Der er selvfølgelig en forskel på et godt, limet bat og de nye tensorbelægninger, men forskellen er ikke så stor, at man ikke vænner sig til det.
En sidste vigtig ting er, at man finder et battræ der passer til de nye belægninger. Det er selvfølgelig individuelt, hvordan det passer en bedst, men jeg er i hvert fald gået over til et blødere battræ, end det jeg brugte førhen."


Se også
Produkter
Donic Coppa JO Platin Donic Coppa JO Platin Tempo: 109 Skru: 104 Kontrol: 77 Læs mere
Donic Coppa JO Platin Soft Donic Coppa JO Platin Soft Tempo: 107 Skru: 104 Kontrol: 78 Læs mere

Medlemmer

Opret

Login

Du har 0 varer
i kurven
I alt DKK 0,00
© 2007 BTE-Bordtennisexperterne   l   Ormslevvej 23-27   l   8260 Viby J   l   Telefon 8614 2911   l   info@btex.dk
Andro Butterfly Donic Joola Stiga Yasaka